fbpx
Corona

Corona tiltag

Bestil bord

Vi er tilbage!

Vi har savnet jer, og de sidste 2 måneder har næsten ikke været til at holde ud!
Men nu har sundhedsmyndighederne og regeringen givet deres grønne lys, og vi er tilbage for at gøre det vi elsker allermest, så I kan:
Nyde en god middag, i godt selskab, på en hyggelig restaurant!

Vi overholder selvfølgeligt regeringens retningslinjer (dem kan du læse her) og har iværksat følgende tiltag:

✅ Skillevægge opsat som afskærmer mellem bordene
✅ Håndsprit tilgængelig ved alle borde samt øvrige relevante steder i restauranten
✅ Løbende desinficering og rengøring af objekter og overflader som er i berøring med flere menensker. Herunder eks. vores menukort!
✅ God håndhygiejne – er som den største selvfølgelighed for os da vi arbejder med friske og ferske råvarer.

Velkommen tilbage på restauranten!

Opdaterede retningslinjer for serveringssteder offentliggjort

På bagkant af sidste uges politiske drøftelser og mødet i sektorpartnerskabet har Erhvervsministeriet her til formiddag offentliggjort opdaterede retningslinjer for serveringssteder.

I henhold til retningslinjer for serveringssteder og ifølge den politiske rammeaftale af den 22. marts 2021 om plan for genåbning af Danmark, kan restauranter, caféer og øvrige serveringssteder genåbne for udeservering den 21. april 2021, såfremt det vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt. Efter politiske forhandlinger genåbnes også for indendørsservering den 21. april under de forudsætninger, som fastsættes i disse retningslinjer.

Grundet branchens behov for afklaring på, hvordan serveringsstederne kan genåbne, følger her særlige retningslinjer og afklaringer for genåbning af ude- og indendørs. I nedenstående retningslinjer er følgende præciseret:

– Der gælder ikke et arealkrav for udendørsservering.
– For indendørsservering gælder et arealkrav på 4 m2 pr. kunde. Dog 2 m2, hvis kunderne i det væsentlige grad sidder ned.
– Restauranters og øvrige serveringssteders udendørs og indendørs arealer bør indrettes, så der kan holdes 1 meters afstand mellem gæster.
– Der gælder krav om mundbind eller visir i serveringsteders lokaler, men ikke ved udendørs lokaliteter.
– Der er krav om kunders fremvisning af coronapas ved indendørs servering.
– Serveringssteder skal holde lukke senest kl. 23.00. Dog må sidste udskænkning ikke ske senere end kl. 22.00.
– For et coronapas i form af et positivt resultat af en covid-19-test gælder det, at denne er mindst 14 dage og højst 180 dage gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.
– Der er indført krav om forudgående bordreservation for indendørsservering på serveringssteder. Dermed forstås at forudgående reservationen foretages tidsmæssigt adskilt (min. 30 min) fra ankomsten til det indendørs serveringssted. Der er ingen formkrav til, hvordan den forudgående reservationen skal ske. Denne kan således f.eks. foretages online, telefonisk eller ved personlig henvendelse. Kravet om bordreservation gælder som udgangspunkt frem mod den 6. maj.

Coronapas

Det skal særligt bemærkes, at der nu nu stilles krav om fremvisning af coronapas, men kun ved indendørsservering. Ved et Coronapas forstås dokumentation for en af følgende :
1. Et negativt resultat af en covid-19-test, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget.
2. Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.
3. Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19.

Ved en covid-19-test forstås en test, der er foretaget efter som en PCR-test eller en antigentest/hurtigtest. Antigentest foretaget som superviseret selvtest på uddannelsesinstitution indgår i coronapas som dokumentation for test.

Gæster undtaget fra coronapas

For gæster der oplyser, at de er undtagelse for coronapas, skal der ske en vurdering af troværdigheden af gæstens udsagn. Der gælder efter de gældende regler ikke et dokumentationskrav. Gæsten skal eksempelvis ikke kunne fremvise en lægeerklæring, der viser, at vedkommende ikke er omfattet af kravet om fremvisning af coronapas. Det er vigtigt at understrege, at tvivlen skal komme gæsten til gode, og at reglerne ikke betyder, at man skal gå ind i en diskussion med gæsten.

Som serveringssted overholder man således i disse tilfælde forpligtelsen om alene at tillade adgang for kunder mv., der overholder kravet om coronapas, hvis det fremstår troværdigt, at kunden mv. er undtaget fra kravet om coronapas.

Bordreservation

Vær særligt opmærksom på, at der frem til den 6. maj er indført et krav om ”forudgående bordbestilling” ved indeservering. Det betyder, at bordbestilling skal ske mindst 30 minutter før ankomst, hvilket også fremgår af retningslinjerne.

DRC har indædt forsøgt, både via kontakt til aftalepartierne og på møde i sektorpartnerskabet, at få fjernet eller smidiggjort afsnittet om forudgående bordreservation, men som det ligger lige nu, må branchen desværre leve med. DRC vil fortsætte med at presse på for at denne forpligtigelse bortfalder.

Lukketid/Udskænkning

Serveringstederne skal lukke kl. 23.00, men sidste udskænkning må ikke ske senere end kl. 22.00. Ministeriet har i den forbindelse præciseret, at der med sidste udskænkning kl. 22.00 menes alkoholholdige drikkevarer.

Læs de opdaterede retningslinjer for serveringssteder